KABS KASA

Alkoholbehandling til mennesker med psykisk sygdom

Info om KABS KASA

KABS KASA er et integreret dagbehandlingstilbud til dig der har et stort alkoholbrug og svær psykisk sygdom. KABS KASA holder til på Psykiatrisk Center Glostrups område ikke langt fra Glostrup station og lige overfor Glostrup hospital. Vi er et lille behandlingssted med ca. 10 ansatte og plads til 30 borgere i behandling.

Personalegruppen består af forskellige faggrupper bl.a. socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejersker, sosu-assistent, psykolog og speciallæge i psykiatri.

Adresse

Nordstjernevej 9B
Bolig 29-30
2600 Glostrup
Tlf: 45 11 75 55
Man-Fre: 9-14
Mail: kabs.kasa@glostrup.dk

Følg KABS KASA på Facebook

Åbningstider i afdeling

Mandag: Kl. 9:00-14:00
Tirsdag: Kl. 9:00-14:00
Onsdag: Kl. 9:00-11:00
Torsdag: Kl. 9:00-13:00
Fredag: Kl. 9:00-13:00

Er du i tvivl?

KASA er et højt specialiseret tilbud til dig der:

  • lider af ADHD, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, depression eller angstproblematikker
  • har et samtidigt overforbrug af alkohol
  • har behov for medicinsk behandling for såvel alkoholafvænning og psykisk sygdom

Du er altid velkommen til en uforpligtende samtale med en af vores behandlere, også uden en forudgående aftale. Du kan fortælle os om dine bekymringer og dele dine tanker ift. alkohol og psykiske problemer, og hvad du forestiller dig, du kunne have brug for.

Vi kan fortælle dig om vores behandlingstilbud, og hvorledes det er muligt at tilbyde dig behandling. Efter første samtale kan du vælge, om du gerne vil i behandling, eller om du vil vende tilbage til os senere.

Det sker når du starter i behandling

Hvis du skal i behandling kan du blive indskrevet i KABS KASA. Ved starten kortlægger vi sammen med dig dine behandlingsbehov og hvad du ønsker og udfordres af. Herefter sammensætter vi et behandlingstilbud der passer dig og som kan bestå af flere forskellige indsatser rettet mod de psykiatriske problemstillinger og alkoholbruget.

Det sker ved forskellige samtaler med vores psykiater, socialrådgiver, sygeplejerske og psykolog.  På baggrund af samtalerne laver vi sammen en behandlingsplan som sendes til din sagsbehandler i kommunen. Det er nemlig din kommune der skal betale din behandling i KASA.

Kommende events

Ingen Events

Hvad består behandlingen af?

KABS KASA tilbyder dagbehandling og det betyder at du skal komme flere gange om ugen. Din behandling er teambaseret i KASA, hvilket bare betyder at alle behandlere i teamet bidrager til og koordinerer din behandling. Helt centralt i behandlingen er vores cafe som dels er vores fælles samlingspunkt, dels rammen for vores miljøterapeutiske aktivteter. Det kan være fælles spisning, ture ud af huset og samtaler.

Brug for hjælp? Kontakt os