KABS Stjernevang

Behandling af alkoholafhængighed og psykisk sygdom

Info om KABS Stjernevang

KABS Stjernevang er et integreret behandlingstilbud til dig der har problemer alkohol og samtidig har det dårligt psykisk. KABS Stjernevang holder til i nye lokaler fordelt på to etager i Valby. Vores behandling er integreret behandling af både misbrug og psykisk sygdom. Behandlingen består af både sundhedsfaglig og psykosocial behandling.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af forskellige faggrupper bl.a. socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker, sosu-assistenter, psykologer, kunst- og musikterapeuter og speciallæger i psykiatri.  Personalegruppen er opdelt i 4 behandlingsteams som har ansvaret for at tilrettelægge behandlingen så den passer til dine behandlingsbehov.

Behandling i Stjernevang er gratis, for det er din kommune der betaler behandlingen og du kan være anonym hvis du ønsker det.

Adresse

Kirsten Walthers Vej 2, Stuen
2500 Valby
Tlf: 45 11 75 25
Mail: kabs.stjernevang@glostrup.dk
Følg KABS Stjernevang på Facebook

Åbningstider

Mandag: Kl. 9:00-15:00
Tirsdag: Kl. 9:00-19:30
Onsdag: Kl. 9:00-19:30
Torsdag: Kl. 9:00-19:30
Fredag: Kl. 9:00-14:00

Er du i tvivl?

Måske er du i tvivl om hvor store problemerne er og om du skal i behandling. Stjernevangs behandlingstilbud er relevant for dig hvis:

  • bruger alkohol og samtidig har det psykisk dårligt
  • bruger alkohol for at få det bedre eller for at kunne holde problemerne ud
  • har kontakt til psykiatrien men ikke kan passe behandlingen på grund af brugen af alkohol

Du er altid velkommen til en uforpligtende samtale med en af vores behandlere, også uden en forudgående aftale. Du kan fortælle os om dine bekymringer og dele dine tanker ift. alkohol og psykiske problemer, og hvad du forestiller dig, du kunne have brug for.

Vi kan fortælle dig om vores behandlingstilbud, og hvorledes det er muligt at tilbyde dig behandling. Efter første samtale kan du vælge, om du gerne vil i behandling, eller om du vil vende tilbage til os senere.

Det sker når du starter i behandling

Hvis du skal i behandling kan du blive indskrevet i KABS  Stjernevang. Ved starten kortlægger vi sammen med dig, dine behandlingsbehov, dine ønsker og hvad du udfordres af. Vi fokuserer på at styrke din livskvalitet og evne til at klare dig selv og din hverdag på en god måde.

Efter kortlægningen, sammensætter vi et behandlingstilbud der passer dig, og som kan bestå af flere forskellige indsatser rettet mod de psykiatriske problemstillinger, dit sociale liv og alkoholbruget.

I kortlægningen er der forskellige samtaler med vores psykiater, socialrådgiver, sygeplejerske og psykolog.  På baggrund af samtalerne laver vi sammen en behandlingsplan og vi samarbejder med dem der er i dit netværk. Det kan fx være psykiatrien, din familie, arbejdspladsen eller din kommune.

Kommende events

Ingen Events

Hvad består behandlingen af?

KABS Stjernevang tilbyder behandling i forskellige forløb. Først er der et kortlægningsforløb hvor vi sammen finder ud af hvilke problemstillinger der hænger sammen med brugen af alkohol og hvilke behandlingsmuligheder vi kan tilbyde dig. Så laver vi en behandlingsplan som tager udgangspunkt i kortlægningen og typisk består af individuelle samtaler eller gruppebehandling og medicinsk behandling. Alt efter vor meget behandling du har brug for kan vi sammen beslutte hvor ofte du skal møde til behandling.

Brug for hjælp? Kontakt os