Netværksmøder for pårørende

KABS afholder netværksmøder for pårørende


Det kan være hårdt, at være pårørende

Pårørende til Stofbrugere befinder sig forenklet sagt i orkanens øje. Man kan se stormen kommer, man fastgør ting eller forebygger skader inden da. Men når stormen er over een, kan man blot håbe på at alt bliver stående og ikke falder i uvejret.

Pårørende skal ud over at forholde sig til en nærtstående persons stofmisbrug forsøge at forholde sig til en omverden, hvor hjælp og forståelse er svært at få øje på. Her er tre følelser som vi hører mange pårørende tumler med:

Føler du, at du som pårørende skulle have blandet dig, grebet før- eller hårdere ind?
Føler du, at du som pårørende, bliver trukket mere og mere ind i de problemer der hænger sammen med stofbruget?
Føler du, at du som pårørende, kunne have gjort noget anderledes og samtidig ikke aner hvad du skal stille op?


Pårørende skal have rum til dialog og hjælp

Nu vil KABS sætte spot på de pårørende, og give jer mulighed for at snakke om den situation I selv står i. Vi tror på, at pårørende er og forbliver en ressource. Det kræver forståelse for jeres situation og at I får værktøjer til at stå der sammen med en stofmisbruger, man holder af.

Du kan finde datoerne for vores netværksmøder i vores kalender.

Netværksmøderne handler ikke om de stofbrugere vi har i behandling. KABS ønsker at give jer som pårørende, et rum som kun er jeres. Hvor I kan møde andre pårørende som deler de samme tanker og følelser som jer. Gennem oplæg og dialog kan vi hjælpe med værktøjer til konfliktløsning, viden om stoffer og behandling, lovgivningens ret og pligt og meget andet.

Kontakt: Anja Engmann på tlf. 2174 2668 eller mail anja.engmann@glostrup.dk

Sådan foregår et netværksmøde

Vores netværks- og temamøder kræver tilmelding via hjemmesiden. Du får en bekræftelse på din tilmelding på email.

Forud for tilmeldingen kan du kontakte Anja Engmann tlf. 2174 2668 eller mail anja.engmann@glostrup.dk hvis du vil høre mere.

Netværksmødets dagsorden vil skifte fra gang til gang alt efter hvad I fortæller I har brug for at snakke om.

Typisk vil netværksmødet forløbe som følger:

  1. Velkomst ved Anja Engmann
  2. Gruppedialog om hvor er du, hvor har du været, hvor vil du hen
  3. Opsamling og afrunding

Brug for hjælp? Kontakt os